Frisører, der lider af håndeksem, kan nu blive klogere på, hvordan de bedst passer på deres hænder.

En ny film fra Videncenter for Allergi sætter fokus på forebyggelse af håndeksem i hverdagen.

Filmen, der kan ses i afsnit eller i fuld længde på hjemmesiden herunder, som informerer om årsager, allergi og behandling eksemet og giver gode råd til dagligdagen med håndeksem.

www.handeksem.dk 

Fem håndeksemspatienter fortæller også om, hvordan de lever med deres håndeksem.

Filmen varer i fuld længde 14 minutter.

 

Fakta om håndeksem

Håndeksem er en irritationstilstand i huden, der viser sig ved kløe, rødme og evt. væskeholdige blærer.

 

Det kan opstå, fordi hænderne udsættes for påvirkninger, der irriterer huden. F.eks. fra fugtigt arbejde, langvarig handskebrug og forskellige kemiske stoffer.

 

Allergi over for parfume og konserveringsmidler i plejeprodukter, metaller i f.eks. sakse samt gummikemikalier i handsker kan også være årsag til håndeksemet.

 

En undersøgelse (HS Hansen et al) har vist, at håndeksem er et problem for 45 % af frisørerne i København. Blandt frisørelever var tallet 49 %. I den generelle befolkning rammer håndeksem omkring hver 10. person.

 

Håndeksem udvikler sig forskelligt fra person til person. Nogle oplever kun et enkelt udbrud. Andre oplever at håndeksemet er vedvarende eller kommer igen i perioder.

 

Håndeksem koster hvert år samfundet millioner af kroner i udgifter til bl.a. sundhedsvæsen, sygedagpenge og arbejdsskadeerstatninger og giver dem, der lider af det, nedsat livskvalitet.

 

Om filmen

Videncenter for Allergi på Gentofte Hospital står bag filmen, som er lavet i samarbejde med læger og sygeplejersker på hospitalets hudafdeling, Astma og Allergi Danmark samt Center for Forebyggelse i Sundhedsstyrelsen.

 

Yderligere information

Om håndeksem generelt og www.handeksem.dk: Centerleder Videncenter for Allergi professor Jeanne Duus Johansen, tlf.: 39 77 73 01

 

Om undersøgelsen blandt københavnske frisører: Forskningsleder Heidi Søsted, Videncenter for Frisører og Kosmetikere, tlf.: 39 77 73 03

 

Billeder og kontakt til cases: Kommunikationsmedarbejder Birgitte Therkelsen på 39 97 84 57 eller Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den. 

 

Frisør & Kosmetikerfagets Fællesudvalg

Faaborgvej 41 A - 5250 Odense SV

Telefon: 63 17 34 44

 

Produktion: Reprohuset