Som frisør får du en enestående mulighed for at kombinere dine kreative evner med praktiske og håndværksmæssige færdigheder.

Du gør mennesker smukkere, og dit arbejde foregår i et spændende miljø, hvor service, trends, livsstil, former og farver er en naturlig del af din hverdag. Men det kræver hårdt arbejde at nå så langt.Uddannelsen tager 4 år og består både af teori og praksis. Du lærer håndværket fra grunden, alle teknikkerne og det rigtige håndelag. Du arbejder med kundepsykologi, for en frisør skal være en god menneskekender og kunne yde perfekt service og være venlig og smilende hele tiden. Husk på, at kunden er den mest betydningsfulde person i salonen. Frisørens egen personlige hygiejne er meget vigtig. Du skal være velplejet både med tøj og hår. Og selvfølgelig er det også vigtigt, at salonen altid virker indbydende og ren. Det er et krævende arbejde at være frisør. Du skal være i god form, da du meget af tiden skal stå op. Du kommer tit i kontakt med forskellige kemiske væsker og har hænderne meget i vand, så din hud må heller ikke være for sart. Men under uddannelsen lærer du selvfølgelig også, hvordan du beskytter dig selv.

Vedhæftninger
FilFilstørrelse
Download denne fil (I takt med tidens trends 2015_ny.pdf)I takt med Tidens Trend640 kB

 

Frisør & Kosmetikerfagets Fællesudvalg

Faaborgvej 41 A - 5250 Odense SV

Telefon: 63 17 34 44

 

Produktion: Reprohuset