Frisøren arbejder først og fremmest med at behandle hår. Det vaskes og klippes, og eventuelle ekstrabehandlinger så som farvning, blegning eller permanent udføres, inden håret sættes.

Frisører kan også rette og farve øjenbryn samt ordne skæg. Også ansigtsmassage og lægning af makeup kan høre med til jobbet.

Endelig kan der blive tale om at give kunderne manicure, altså pleje af fingerneglene.

En specialitet for frisører er parykarbejde. Det foregår dog sjældent i almindelige frisørsaloner.

Arbejdet som frisør kræver fysisk udholdenhed, for det hele foregår oftest stående med armene løftet det meste af tiden, mens fingrene arbejder i mange små bevægelser.

 

 

Frisør & Kosmetikerfagets Fællesudvalg

Faaborgvej 41 A - 5250 Odense SV

Telefon: 63 17 34 44

 

Produktion: Reprohuset