En veluddannet kosmetiker er ekspert i alt inden for kosmetik og kan lide at have med mennesker at gøre. Uddannelsen tager 2 ½ år inkl. grundforløb og hovedforløb og veksler mellem skoleophold og praktikophold. Det kræver, at man har en praktikaftale, og der er kamp om de godkendte klinikker.

I løbet af uddannelsen lærer du om kroppens anatomi og fysiologi, ernæringens betydning for en sund krop i et sundt legeme og kemien i kosmetiske præparater.

Du lærer også om hud og skønhedspleje, ansigtsmassage, kosmetiske kropsbehandlinger og fodbehandlinger, hvor brugen af apparatur indgår. Du undervises i faget: Stil, form og farve, som omfatter alt inden for dag- og aftenmakeup, foto- og podiemakeup.

Uddannelsen afsluttes med et internationalt svendebrev, der giver gode jobmuligheder på hudplejeklinikker og saloner i såvel ind- som udland. 

 

Kosmetiker nål

 

Det Faglige Udvalg for Frisører og Kosmetikere

Vesterbrogade 6D, 4.sal.
1620 København V

Telefon 32 54 50 55

 

Produktion: Reprohuset